- stablere, palleløftere og andre maskiner
Hos Trucklageret.dk finder du altid et stort udvalg af nyere brugte gaffeltrucks og maskiner til din virksomhed. Lageret rummer til dagligt 3-400 rengjorte og klargjorte trucks, palleløftere, stablere, lifte mm. - alle i god stand og klar til hurtig levering i hele Danmark.
Når vi køber brugte gaffeltrucks og andre maskiner, sætter vi dem i stand med fokus på, at de skal skabe værdi i din virksomhed i mange år frem. Vi er perfektionister og leverer ikke noget, vi ikke selv kan stå inde for.
Alle produkter kan købes. Produkter markeret med WEB, kan også købes direkte i webshoppen.
Ved køb af brugte gaffeltrucks eller andre maskiner skal du kunne regne med kvaliteten. Derfor bruger vi ingen modelfotos eller lignende af vores trucks. Alle billeder er taget på vores eget lager og er af netop den maskine, du får leveret. Derudover ved vi, at ikke to virksomheder er ens. Derfor har du altid mulighed for at få en skræddersyet løsning, uanset om det gælder ekstra udstyr eller lejeaftale. Kontakt os for at høre mere.
Her hos Trucklageret er pålidelig og personlig betjening kernen i vores arbejde. Derfor må du ikke tøve med at kontakte os med spørgsmål til maskiner eller service. Ved at lære din virksomhed og jeres behov at kende, kan vi levere den bedste service i branchen.
”Man ved jo, at det er i orden. De ved, at du er pernitten med det, og at der er en vis standard her.”
- Sagt om Benny Christensen, indehaver af Trucklageret ApS
Når vi køber brugte gaffeltrucks, palleløftere, lifte og lignende kommer de altid til en grundig gennemgang og klargøring på vores egne værksteder. Vi udskifter som standard alle sliddele, som eksempelvis dæk og kæder. Derudover bliver alle maskiner gjort grundigt rene og malet efter behov. Klargøring går i gang, så snart en maskine lander på lageret. Det betyder, at den er klar til brug i din virksomhed med kort varsel.
Alle maskiner testes hjemme på vores eget værksted, inden de sættes til salg. På den måde ved både du og vi altid, at dit køb virker, som det skal. Gaffeltrucks, palleløftere, lifter og lignende er desuden altid sikkerhedsgodkendt efter gældende lovkrav.
Vores topklargjorte brugte trucks fungerer næsten som nye, når først de har været igennem hele processen hos Trucklageret.
Indehaver Benny Christensen har selv en baggrund som tekniker, hvilket er en stor fordel, når han skal rådgive om et produkt. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at finde den helt rigtige maskine? Så er han kun et opkald eller en e-mail væk.
Det er altid en fornøjelse at lære nye virksomheder at kende. Derfor assisterer vi gerne med rådgivning i forbindelse med købet. Giv os et ring på +45 50 82 27 72 eller skriv til bc@trucklageret.dk. Vi er klar til at hjælpe dig godt i mål.
Hos Trucklageret er vi ikke kun eksperter i at få de brugte maskiner til at køre så godt som nye.
Vi har også spritnye maskiner på lager, som vi kender fra top til tå. Få et overblik over dem her:
Vi ved, at ingen virksomheder er ens. Derfor kan du altid få skræddersyet maskinerne efter dit behov. Vi ombygger maskinerne, så de kan køre ind og ud ad dine porte, så gaffellængden passer og så du har det nødvendige ekstra udstyr.
Vi har desuden eget lager af dæk og fælge, hvis du skulle have brug for hvide dæk i stedet for sorte til indendørs brug.
Når din nye brugte gaffeltruck er klar, leverer vi den naturligvis gerne. Ofte er det indehaver Benny Christensen selv, som kommer forbi. Vi ser altid frem til at hilse på og lære jeres virksomhed lidt bedre at kende. Når vi har været på besøg, bliver I lidt mere en del af familien, og vi kan huske stedet næste gang I får brug for en lift, palleløfter eller gaffeltruck.
Ved levering gennemgår vi desuden altid maskinen og dens funktioner med dig eller dine truckfører. Her får I samtidig et par gode råd til vedligeholdelse.