Imponerende 25 tons på el - oplev den nu hos Trucklageret

Kan en elektrisk gaffeltruck levere de samme kræfter og køreegenskaber, som normalt forbindes med en stor dieseltruck? Ja, det kan den nu.

Hos Trucklageret har vi fået den imponerende EFL2503-HV fra EP Equipment på lager - en fuldelektriske heavy duty gaffeltruck med en løftekapacitet på hele 25.000 kg. Med sit kraftfulde high volt-system kombinerer trucken den ydeevne man forventer af en dieseltruck, med fordelene ved elektrisk drift: høj energieffektivitet, færre servicepunkter, et lavere støjniveau og ingen direkte emissioner under kørslen. 

High Volt-systemet gør forskellen

En af de mest markante egenskaber ved EP EFL2503-HV er det avancerede high volt lithiumsystem. Det 618V/456Ah store lithiumbatteri sikrer, at trucken leverer den nødvendige energi til selv de mest krævende opgaver.  

Den høje spænding giver hurtigere acceleration og en højere kørehastighed, helt uden at gå på kompromis med energieffektiviteten. Dermed er denne el truck et reelt alternativ til dieseltrucken i en vægtklasse, hvor det tidligere har været en udfordring at opnå den nødvendige ydeevne med ren elektrisk drift. 

En anden vigtig del af den stærke ydeevne er truckens motorteknologi. PMSM (Permanent Magnet Synchronous Motor) adskiller sig fra de klassiske AC-motorer ved at have en højere effektivitet, hurtigere respons og et stærkt moment - også ved lave hastigheder. Det giver føreren en præcis og kraftfuld maskine, samtidig med at energitabet begrænses og batteriets kapacitet udnyttes mere effektivt. 

Hurtig, fleksibel og brugervenlig opladning

EFL2503-HV er udviklet med fokus på effektiv drift og mindst mulig stilstand. Derfor spiller opladningen også en vigtig rolle i den daglige anvendelse.

Trucken har dobbelte ladestik placeret let tilgængeligt i siden, hvilket giver fleksible muligheder for opladning. Afhængig af den valgte ladeløsning kan batteriet oplades fuldt på bare én time ved brug af en kraftig powerbank eller lynlader. Derudover er det også muligt at tilslutte trucken ved de samme hurtigladere, som også bruges til elbiler og elektriske lastbiler. 

Lithiumbatteriet giver samtidig mulighed for mellemladning i løbet af arbejdsdagen. Det betyder at eksempelvis pauser og perioder med stilstand kan bruges på opladning, så trucken hurtig er klar igen. 

Stabil drift under krævende forhold

Tunge og kontinuerlige løfteopgaver stiller også store krav til truckens temperaturstyring. Derfor er EP EFL2503-HV udstyret med tre separate kølesystemer: 

  • Vandkøling af motoren
  • Vandkøling af batteriet
  • Oliekøling af hydrauliksystemet

Kølesystemerne holder de enkelte komponenter inden for den optimale arbejdstemperatur - selv under krævende forhold. Det sikrer en stabil drift, reducerer risikoen for overophedning og bidrager til en længere levetid på truckens centrale komponenter. 

Grøn teknologi fremfor diesel

Der kan være mange fordele ved at vælge el fremfor diesel. EFL2503-HV producerer eksempelvis ingen direkte CO2- eller udstødningsemissioner under driften. Det gør den særlig interessant for havne, industriområder og andre arbejdspladser der ønsker at reducere deres lokale emissioner og forbedre arbejdsmiljøet. 

Den elektriske drivlinje har desuden færre bevægelige og servicekrævende dele end en traditionel forbrændingsmotor. Der er f.eks. ingen motorolie, oliefiltre eller traditionelle dieselkomponenter som skal udskiftes og vedligeholdes. Det kan være med til at reducere både servicebehovet og de løbende driftsomkostninger. 

Samtidig er støjniveauet betydeligt lavere end ved en dieseltruck. Det giver ikke kun et mere behageligt arbejdsmiljø, men øger også sikkerheden for de øvrige medarbejdere i området omkring maskinen. 

Udviklet og testet til det danske marked

EP EFL2503-HV High Volt har været længe undervejs. Maskinen er udviklet og testet ned til de mindste detaljer for at sikre høj driftssikkerhed, stabilitet og brugervenlighed. 

Som de perfektionister vi er, tog vi selv turen til Kina for at teste maskinen og bidrage til tilretningen, så den matcher de krav og arbejdsforhold, vores kunder møder på det danske marked. 

Resultatet er en gennemført heavy duty-gaffeltruck med et robust og moderne design. Den rummelige kabine giver føreren god komfort og et godt udsyn til både lasten og resten af omgivelserne.

Trucken er desuden udstyret med centralsmøring, som gør den løbende vedligeholdelse markant lettere.

Oplev EP EFL2503 High Volt hos Trucklageret

Elektrificering er ikke længere begrænset til mindre lagertrucks og lette løfteopgaver - det beviser EFL2503-HV fra EP Equipment tydeligt. Med en løftekapacitet på 25 tons, et kraftfuld high volt-system og avanceret teknologi er den klar til at tage kampen op med de store dieseltrucks. 

Kontakt os i dag, hvis du vil høre mere om mulighederne eller opleve den kraftfulde elektriske maskine på tæt hold. 

Kontakt    Se mere

 

Benny Christensen

Har du brug for hjælp?

Vi er eksperter i at løfte, stable og plukke. Hvis du er i tvivl om hvad du har brug for, så giv os et kald og lad os sammen finde det rigtige.

+45 50 82 27 72